Handelsbetingelser ved køb af medlemskaber og varer hos Dansk Handicap Forbund
Tak, fordi du har valgt at støtte Dansk Handicap Forbunds arbejde for et liv med lige muligheder. Måske har du valgt at støtte forbundet med et medlemskab, støttebidrag eller et varekøb i vores webshop. I alle tilfælde vil du modtage en ordrebekræftelse, der enten oplyser om antal og hvilke varer, du har bestilt, og/eller information om den type medlemskab, du har valgt. Af ordrebekræftelsen fremgår også den samlede pris alt inklusive.
Medlemskab og bidrag til Dansk Handicap Forbund
Der er 14 dages fortrydelsesret ved køb af medlemskab og på et indbetalt bidrag.
Du kan til enhver tid kontakte os og opsige dit medlemskab af forbundet. Det er dog ikke muligt at få kontingentet refunderet efter udløbet af de 14 dages fortrydelsesret.
Håndtering af personlige oplysninger
Når du melder dig ind i Dansk Handicap Forbund, opbevarer vi dine oplysninger i vores medlemssystem. Derudover sendes dit navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer og mailadresse videre til den lokalafdeling, du geografisk hører til. Det gør vi, så du kan modtage relevant materiale og information fra din lokalafdeling i forbundet.
I forbindelse med indmeldelse i Dansk Handicap Forbund spørger vi til, om du har et handicap eller ej. Det gør vi udelukkende til eget brug, da det er et krav for at man kan stemme til lokale generalforsamlinger eller til Dansk Handicap Forbunds kongres.
Når du melder dig ind i en specialkreds eller –gruppe i Dansk Handicap Forbund modtager du automatisk et nyhedsbrev fra specialkredsen, hvis den udsender sådan et. Ønsker du ikke at modtage et nyhedsbrev fra specialkreds, kan du frit afmelde dig, når du modtager det første gang.
Giver du et gavebidrag til foreningen, skal du vide, at beløb op til 14.500 kroner er fuldt fradragsberettigede, da Dansk Handicap Forbund er godkendt af skattemyndighederne til at modtage gaver i henhold til Ligningslovens § 8 A. Dansk Handicap Forbund har brug for dit CPR-nr. for at indberette beløbet til SKAT.
Jvf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger, og på baggrund af evt. indsigelser foretager vi sletning i det omfang det ønskes.
Køb af varer
Betaling
I Dansk Handicap Forbunds webshop kan du betale med Dankort, Visa, Mastercard, Maestro,JCB eller MobilePay. Alle priser på varer og fragt er inklusive moms. Medlemskontingent, strandkort og gæstekort er ikke momsbelagt.
Det er muligt at få tilsendt girokort, når du bestiller varer i Dansk Handicap Forbunds webshop. Ønsker du at købe varer og betale med girokort, kan du kontakte os på tlf. 39 29 35 55, i tidsrummet mandag-torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-13.
Der tages forbehold for prisændringer, idet de anførte priser gælder, så længe lager haves.
Beløbet for den vare, som du har bestilt, bliver først trukket på dit betalingskort, når varen er afsendt fra Dansk Handicap Forbund.
Dette websted anvender QuickPay. Betaling med kort her er derfor sikkert og godkendt af Nets.
Levering Alle bestillinger leveres med GLS eller PostNord. Varerne afsendes i løbet af 3-4 hverdage, efter at vi har modtaget din bestilling. Du vil typisk få din vare leveret 6-8 dage efter bestilling, med mindre andet er angivet.
Oplyst afsendelsestidspunkt er vejledende, og Dansk Handicap Forbund tager forbehold for udsolgte varer.
Der leveres ikke til Færøerne, Grønland og udlandet.
Fragt
Dansk Handicap Forbund sender alle breve og pakker med GLS eller PostNord. Fragtprisen fremgår af din indkøbskurv og din ordrebekræftelse. Fragtpriser er baseret på GLS og PostNords takster.
Vær opmærksom på, at foldere og hæfter bliver sendt som almindelige breve. Disse breve er ikke forsikrede og kan ikke spores med Track & Trace. Breve sendes på eget ansvar. Forsendelser sendt som almindeligt brev kan være op til fem dage undervejs.
Hvis du vælger levering til GLS Pakkeshop, får du automatisk besked om, at pakken er leveret. Du modtager beskeden på den mail eller det telefonnummer, du indtaster ved bestillingen.
I stedet for at bestille varer i webshoppen kan du også købe varer ved personligt at henvende dig i Dansk Handicap Forbund, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup i tidsrummet mandag-torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-13. Her får du naturligvis varerne fragtfrit.
Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret på alle varer fra den dag, du modtager varen. Hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du give os en utvetydig meddelelse herom. Du kan sende en mail til os på dhf@danskhandicapforbund.dk
Varen skal være afsendt inden 14 dage, og du har pligt til at returnere varen i væsentligt samme stand og mængde, som den oprindelig er modtaget, meget gerne i originalemballagen.
På eventuelle lyd- eller billedoptagelser (cd'er, film, dvd etc.) må du ikke bryde forseglingen. Hvis du bryder forseglingen, kan du ikke fortryde købet. Produkter til intim brug vil ligeledes blive leveret i forseglet emballage. Af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager, er disse varer ikke egnet til at blive returneret. Hvis du bryder forseglingen af disse varer, bortfalder fortrydelsesretten.
Ligeledes skal varer være ubrugte, hvis det er åbenbart, at ibrugtagning forringer varens værdi. Du skal selv betale for returforsendelsen.
Varen skal returneres til:
Dansk Handicap Forbund
Carl Gustavs Gade 3
2630 Taastrup
Ønsker du pengene retur, vil det lette vores ekspedition, hvis du samtidig med opgivelsen af dit navn og adresse sender følgende oplysninger om dit pengeinstitut:
Bankens navn
Registreringsnummer (4 cifre)
Kontonummer (10 cifre)
Reklamation
Du er som forbruger omfattet af købelovens beskyttelsesregler, hvilket blandt andet betyder, at du har 2 års reklamationsret ved fejl eller mangler på den vare, som du har købt. Hvis varen er mangelfuld, det vil sige, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af varen, kan du vælge at få den ombyttet eller få pengene tilbage.
En ombytning forudsætter, at varen ikke er udsolgt.
Reklamationen skal fremsættes inden rimelig tid, efter at manglen er konstateret, og du bedes kontakte Dansk Handicap Forbunds direkte på telefonnummer tlf. 39 29 35 55.
Du kan også skrive en mail til dhf@danskhandicapforbund.dk
Oplysning om øvrige klagemuligheder
En klage over en vare købt hos Dansk Handicap Forbund kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives på klageportalen
Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse dhf@danskhandicapforbund.dk
Information on options for alternative dispute resolution
If you wish to complain about a product purchased from us, you may apply for dispute resolution with: Center for Klageløsning (Centre for Complaint Resolution) under the Danish Competition and Consumer Authority Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Denmark. You can file a complaint via www.forbrug.dk
You can also use the European Commission's Online Dispute Resolution platform to file a complaint. This is especially relevant if you are a consumer resident outside Denmark, in another EU member state. File your complaint via the platform
When filing a complaint, you must state our email address dhf@danskhandicapforbund.dk
Produktansvar
Lovgivningens præceptive regler om produktansvar for producenter finder tilsvarende anvendelse i forholdet til Dansk Handicap Forbund.
Dansk Handicap Forbunds almindelige brugerbetingelser
Dansk Handicap Forbunds behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med god databehandlingsskik og gældende lovgivning.
Igen tak, fordi du støtter Dansk Handicap Forbunds arbejde og god fornøjelse med dit køb.
Med venlig hilsen
Dansk Handicap Forbund
Carl Gustavs Gade 3
2630 Taastrup
Tlf. 39 29 35 55
dhf@danskhandicapforbund.dk
cvr: 55269815